top2

Vi kan ikke begribe Gud

Hør prædikenen:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Nudansk oversættelse):
Jesus sagde »Hvad mener I i øvrigt om historien her?:
En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: ”I dag er der noget arbejde, du skal gøre ude på vinmarken”. ”Det vil jeg ikke,” sagde sønnen, men lidt senere fortrød han og gik alligevel derhen.
Manden gik også hen til sin anden søn og sagde det samme til ham. ”Ja, far! det skal jeg nok,” svarede han, men han gik ikke derud. Hvem af de to gjorde det, deres far ville have?«
”Det gjorde den første,” svarede de.
”Jeg kan godt sige jer, at skatteopkrævere og prostituerede vil komme ind i Guds kongerige før jer,” sagde Jesus. ”Johannes viste jer vejen til Gud, men I troede ikke på ham. Det gjorde de til gengæld. Og selv om I så deres tro, fortrød i ikke, og I begyndte ikke at tro på ham.
Jeg vil fortælle jer en anden lignelse:
En mand anlagde en vingård. Han satte hegn op omkring den, lavede en vinpresse og byggede et vagtårn. Så forpagtede han marken bort til nogle vinbønder og rejste sin vej.
Da vinhøsten nærmede sig, sendte ejeren sine slaver hen til forpagterne for at få sin høst. men de overfaldt slaverne; én slog de, én dræbte de, og en tredje stenede de.
Ejeren sendte igen nogle slaver derud, denne gang flere end første gang, men dem behandlede forpagterne på samme måde.
Til sidst sendte han sin søn af sted, fordi han var sikker på, de ville respektere ham. Men da vinbønderne så ham, sagde de til hinanden: ”Der har vi arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel så vi kan få hans arv.” Og de slæbte ham uden for vingården og slog ham ihjel.
Når nu ejeren selv kommer, hvad vil han så gøre med de forpagtere?«
De jødiske ledere svarede ham: »De grusomme mennesker vil han give en grusom død, og vingården vil han forpagte ud til nogle andre, der vil give ham høsten til tiden.”
”Har I aldrig læst , at der står sådan her i Skrifterne?” spurgte Jesus:
”Den sten, som bygmestrene kasserede,
er blevet husets hjørnesten.
Gud har givet os den,
og for os er den et vidunder.”
Derfor siger jeg jer, at i vil blive udelukket fra Guds kongerige. I stedet overlader han det til et folk, der vil få det til at blomstre.
Alle, der falder over stenen, vil blive lemlæstet, og dem, som stenen falder på, vil blive knust.”
Matthæusevangeliet 21,28-44

Det er nogle barske fortællinger Jesus her er ude med - og flere følger efter. Men det er også i en situation, hvor han har en voldsomt diskussion med de skriftkloge, et par dage før han skal dø.

Der er meget, han skal have sagt. Han gør op med hykleriet. Han gør op med de selvgode, der har travlt med at føre sig frem og vise alverden, at de sandelig nok ved, hvad der er rigtigt og forkert.

Dem, der gerne fortæller andre, hvad de bør gøre, men ikke efterlever det selv.

I modsætning hertil står de mere ydmyge – de udstødte, som ingen regner for noget – men som lytter og forsøger at gøre det rigtige. Dem elsker Jesus – og lykkes det ikke altid for dem at gøre det rigtige, så er han der med sin tilgivelse. Dengang som nu.

Han vil hellere se gode handlinger uden en masse ord – end en masse gode ord uden handlinger.

Den anden fortælling synes jeg er svær at sætte ind i en nutidig sammenhæng.

Men så vidt jeg kan se, er budskabet, at fordi det jødiske folk forkastede Guds søn, kan det ikke længere betragte sig som Guds udvalgte folk. Den gamle aftale er faldet bort. Guds rige er ikke længere forbeholdt dem alene.

Nej, nu står Guds rige åbent for alle i hele verden, alle der efterlever Guds lov. Det er den nye aftale.

Og hvad vil det så sige, at efterleve Guds lov? Hvordan skal vi leve vort liv?

Det fortæller Jesus os også - både direkte som i bjergprædiken. Men ofte også indirekte gennem sine mange fortællinger og lignelser: Om den barmhjertige samaritan – Om de fortabte sønner – Om sennepsfrøet - - -

Og så henviser Jesus gang på gang til Loven - Moseloven – de 10 bud – som Guds love.

De talrige andre leveregler i Det gamle testamente ser han stort på. De er ikke Guds regler. De er menneskeregler.

På Jesu tid skulle man som jøde være varsom med ikke at overholde disse regler. Men alligevel udfordrer Jesus dem gang på gang – f.eks. når han siger: ”Det er ikke det, der kommer ind i munden, men det, der kommer ud af munden, der gør et menneske urent.”

Budskabet er klart: Glem alle de ydre former og de menneskeskabte regler – og koncentrer jer om det væsentlige: overhold budene og lev i fred med hinanden som gode og ordentlige mennesker.

Menneskene har til alle tider prøvet at finde forklaringer på det, vi ikke forstår.
Vi har til alle tider forsøgt at finde ud af, hvordan vi får Guds velvilje og undgår Guds misbilligelse.
Så vi har lavet regler for, hvordan man skal forholde sig til Gud, og har haft travlt med at påse at alle overholdt reglerne. Vi har haft travlt med at dømme – og fordømme.
Det er sket lige så længe mennesket har kendt til Gud og det sker endnu. Somme tider med en voldsom nidkærhed og grusomhed. Og kirken har desværre ofte ført an.

Jeg tænker, at alle disse menneskeskabte regler og påbud udspringer af en manglende erkendelse af, at Gud er alt for stor, til at vi kan gøre os håb om at forstå bare en lille smule af ham.
Gud er her og der og alle vegne. Vi kan fornemme Gud. Vi kan have kontakt med Gud. Men vi kan ikke begribe Gud. Det er som at forestille sig et væsen i 20 dimensioner – det kan vores hjerne ikke klare, for vi kan kun opfatte 3 dimensioner – (måske 4 hvis vi regner tiden med). Det er umuligt for os – så lad det fare – og det er heller ikke nødvendigt. Vi kan jo blot tro på:
- at Gud er skaberen og vedligeholderen.
- at Gud er årsagen til at verden (universet) startede og fortsætter med at udvikle sig.
- at Gud havde en finger med i spillet, da der blev skabt liv - og da mennesket fik sin bevidsthed. Og
- at Gud er der for os, og er med os ind til verdens ende.

Hvordan det går til, det ved vi ikke. Vi har godt nok en skabelsesberetning, men det er jo ikke en videnskabelig rapport. Den er et menneskabt produkt - en symbolsk og religiøs fortælling, der kan hjælpe os med at gøre det ubegribelige begribeligt.

I skabelsesberetningen står, at mennesket er skabt i Guds billede. Hvordan skal vi forstå det? I hvert fald at vi har noget til fælles med Gud. Jeg forestiller mig at det må være evnen til at tale, tænke, ræsonnere og reflektere - for der adskiller vi os fra alle andre skabninger.

Men det betyder jo ikke at vi er kopier af Gud. Og det betyder ikke at Gud er ligesom os.

Men hvor har vi da haft travlt med at menneskeliggøre Gud, og tillægge Gud alle mulige menneskelige karaktertræk, som nærtagende, ærekær, krævende og urimelig – og hævnende. Men også kærlig, mild og god, retfærdig, overbærende og tilgivende. En uskøn blanding af alt det, vi kender fra os selv.

Og hvor har menneskene da gjort hinanden meget ondt ved at tillægge Gud sådanne karaktertræk, og mene at de skulle optræde som Guds forlængede arm og dømme andre på Guds vegne – og nedkalde alskens ulykke over dem, der fornærmer deres Gud.

Vi glemmer at Gud er et ophøjet væsen, som ikke er afhængig af os, som ikke har brug for vores tilbedelse, som ikke lader sig fornærme af småkravl som os, og som slet ikke har brug for vores indgriben.

Vi glemmer, at det ikke tilkommer os – hverken som personer eller som kirke – at dømme andre efter Guds love. Det er Gud / Jesus, der skal dømme de levende og døde – det er ikke os.

Det er hovmod at mene, at Gud har brug for vores forsvar. En almægtig Gud har ikke brug for menneskenes indgriben.

Jeg tror det er meget bevidst, at Jesus omtaler Gud som vores far. At det er for at fortælle os, at vores mulighed for at forstå Gud og Guds motiver, svarer til et lille barns mulighed for at forstå sin fars beslutninger og handlinger.

Og vi behøver jo heller ikke forstå Gud. Det er nok for os at vide, at Gud er der, at Gud elsker os, og at vi trygt kan stole på Gud, selv om vi ikke altid forstår, hvad der foregår.

Jeg omtaler med vilje ikke Gud som ”han”, for jeg ser ikke Gud som en gammelfar med hvidt skæg og blide øjne. Jeg vil holde fast i, at Guds væsen ligger uden for min fatteevne.
På den anden side har vi brug for genkendelige forestillinger om Gud. Det er dem Jesus giver os i sine lignelser. Vi behøver ikke lave dem selv.

Vi kan ikke vide... Vi kan kun tro... det er vores udfordring
Vi kan tro på Gud eksistens.
Vi kan tro på Jesus som hans søn og vores vejleder.
Og vi kan tro på Guds nåde og tilgivelse for vores utilstrækkelighed.

Jeg vil slutte af med Paulus' ord i Romerbrevet Kap. 11 :

Gud er fuld af visdom, indsigt og rigdom. Hans beslutninger er gådefulde, og hans handlinger kan vi mennesker ikke forstå.
Hvem kender Guds tanker? Hvem kan give ham gode råd?
Hvem har givet ham noget som helst, så han bliver nødt til at give noget igen?
Alting kommer fra ham, bliver til gennem ham og tilhører ham.
Æren er hans i al evighed.
Amen.

 

 

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk