top2

Følg mig! Der er en ny begyndelse.

Hør prædikenen:

Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham. Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.« Johannes' disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!« Markusevangeliet kap.2

Nyt eller gammelt? Skal vi blive stående ved det, vi kender, eller skal vi kaste os ud i noget nyt? Det spørgsmål bliver vi stillet overfor i dag.

Det samme spørgsmål var brændende på Jesu tid. Jesus omgav sig med en opbrudsstemning. Han er som en flod, der skyller hen over landet og river mange ting med sig. Følg mig, siger han. Og så er der nogen, der rejser sig op og går med ham. Uden videre slipper de, hvad de har i hænderne, og begiver sig ud på landevejen sammen med ham.

Jesus bryder de sociale normer. Han spiser sammen med toldere og syndere. Det er uhørt. Det gør ordentlige folk simpelthen ikke. Det er et brud på de religiøse regler. Det er som om, de gamle, stive former bliver sprængt. De kan ikke rumme det nye, som Jesus kommer med.

Jesus deler vandene, der hvor han kommer frem. Han får både tilhængere og modstandere. Der er nogen, som nærmest klynger sig til ham. De lytter til ham og suger livsmod og livslyst fra ham.

Og så er der andre, som straks er på vagt, når de møder Jesus. De er skeptiske. Hvorfor siger han det? Hvorfor gør han sådan? De bliver hans evige kritikere. De lurer på ham. Deres største lyst er at få øje på et fejltrin, som de kan anklage ham for.

Det er præcis det billede, vi ser i dag. Jesus kalder på tolderen Levi. Ham er der ingen, der kan lide. Han er landsforræder. Pengegrisk er han også. En rigtig klam fyr. Der er ingen, der har lyst til at være sammen med ham. Det ved alle og enhver. Levi ved det også selv.

Men Jesus kalder på ham – som om han var et almindeligt, respektabelt menneske. Kom og vær min discipel. Følg mig! Og sandelig: Manden rejser sig. Han går fra sin toldbod, som ikke bare var hans sikre levebrød, men også hans lille borg, hvor han har magten - hvor han kunne være i fred for folks foragt og hånlige blikke. Han går fra det hele - for at være sammen med Jesus. Og han gør det endda med glæde. Så stor glæde, at han holder en fest for Jesus og hans følge.

Alle slags folk er med til den fest. Toldere og syndere! - vrænger de med foragt – dem, der står udenfor. De er på én gang forargede og nysgerrige. Hvorfor er han sammen med den slags mennesker? spørger de. Hvad vil han med dem? Har han ingen moral? Kan alting bare være lige meget?

De gør selv, hvad de kan for at opføre sig anstændigt. De sætter noget ind på at skabe et ordentligt liv for sig selv og deres nærmeste. Og så kommer Jesus og gør alt det til ingenting, synes de. Det er hele deres værdigrundlag, han sætter spørgsmålstegn ved, når han er sammen med den slags mennesker.

De er nødt til at konfrontere ham med deres hvorfor. Hvorfor gør du det? Hvordan kan du tillade dig det? Og så kommer Jesus med det geniale svar, som vender synsvinklen på hovedet: Det er ikke de raske, der har brug for læge, men de syge. Han er sammen med de mennesker - ikke fordi de er strålende mennesker, som aldrig har gjort noget forkert – ikke fordi alting lykkes for dem - men fordi de har brug for ham. De har brug for at høre det, som kun han kan fortælle dem: At de - til trods for deres fejltrin - til trods for deres svigt og nederlag - har en plads i Guds hjerte.

Som en flod skyller Jesus ind over landet med noget nyt. Det er Guds rige, der er på vej, siger han. I Guds rige er der en ny og anderledes verdensorden. Her bliver mennesker ikke stillet op på række med de største først og de små til sidst. De moralsk uangribelige er ikke i en klasse for sig. Og de, der klarede sig dårligt, sidder ikke i skammekrogen.

Sådan plejer vi at indrette vores verden, men i Guds rige er der en anden verdensorden. Guds gaver er ikke flidspræmier. De fordeles ikke efter fortjeneste, men efter behov. Gud giver sin nåde, sin kærlighed, sin tilgivelse, sit livsmod til dem, der har brug for det - og vil tage imod det.

Guds rige er på vej. Følg med mig ind i det rige, siger Jesus. Og der var nogle, som fulgte ham. Helt bogstaveligt brød de op og gik sammen med ham. Deres hverdag blev vendt på hovedet. Men i virkeligheden var de fysiske omvæltninger nok ikke de største. For også inde i deres hoveder og i deres hjerter skulle de vænne sig til en ny orden. Det var svært for dem. Men de øvede sig. Og de faldt. Og de lærte det. Og glemte det igen og igen. Men de var dog på vej sammen.

Også i dag lyder det: Guds rige er på vej. Følg med ind i det rige. Men hvordan skal vi - i dag - forstå den udfordring? Vi kan jo ikke sådan helt bogstaveligt bryde op og gå i hælene på Jesus. For Guds rige er ikke en ydre virkelighed. Men den indre bevægelse kan vi gøre. I vores hoveder og i vores hjerter kan vi indstille os på at Guds rige er nær. Vi kan droppe det verdensbillede, hvor det kun er den stærke og den raske, der betyder noget. Vi kan leve efter nogle andre værdier: medfølelse, åbenhed, tålmodighed, tilgivelse, barmhjertighed, nænsomhed, tilbageholdenhed. Og så bliver Guds rige - på den måde - synlig også i det ydre. I det liv, som vi deler med hinanden.

Det vil gå med os - ligesom det gik med de første disciple: tit og ofte falder vi igennem. Vi glemmer den nye verdensorden. Men når vi falder, så betyder det ikke, at alt er tabt. For vi vandrer ikke på en tynd kant hen over afgrunden og fortabelsen. Men vi bliver båret oppe af Guds tålmodighed og tilgivelse. Sådan er det i Guds rige. Der er altid en ny mulighed, en ny begyndelse.

Amen.

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk