top2

Træd ikke ordstier uden om hjertet!

Hør prædikenen:

Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«
Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas.« Mattæusevangeliet kap. 12.

Ord gør en verden til forskel. Det kender vi ganske udmærket fra vores daglige virkelighed. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi siger. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan vi siger det. Gode ord gør godt. Ondsindede ord slår hårdt.

Hvis et menneske gemmer noget godt i sit hjerte, så kan det tage gode ord frem – og møde sit medmenneske med noget godt.

Men et menneske, som overvejende har onde ting på sit hjertes lager, kommer også hurtigt til at dele ud af det onde. Der kommer hårde og destruktive ord ud af munden på ham.

Det er egentlig ret ligetil. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Det, som vi fylder os med, det vil også flyde ud af os igen - i form af onde eller gode ord.

Jesus taler faktisk også om en tredje slags ord – ikke bare de gode og de onde. Jesus advarer især imod de tomme ord.

Hvordan kan ord være tomme? Det kan de på flere måder. De kan være ligegyldige. Fjollede. Det kan være fraser og sniksnak, der bare fylder op imellem os, sådan at vi ikke for alvor berører hinanden.

Det kan blive en dårlig vane – at vi altid skal sige noget morsomt. De fleste har nok været på en arbejdsplads eller i en anden omgangskreds, hvor det er blevet stilen med en påtaget hård tone. Her er vi sandelig friske. Vi kan godt tåle at sige noget snak til hinanden. Og så flyver der hele tiden grove og nedsættende bemærkninger igennem luften. Det skal lige godmodigt drilleri. Alle er enige om, at vi jo ikke mener det så slemt. Vi mener det faktisk slet ikke. Det er bare en stil. Tomme ord, der holder os væk fra det egentlige.

Ord kan også være fulde af ironisk distance, der konsekvent skubber ærligheden ud på sikker afstand. Hver gang der er tilløb til lidt nærhed, så kan en ironisk bemærkning genetablere afstanden. Det er også en slags tomme ord.

Digterpræsten Jakob Knudsen bruger et fint billede i et af sine foredrag: Han siger: Det gælder om ikke at træde ordstier uden om hjertet.

Jeg hørte engang en landskabsarkitekt sige, at stier faktisk slet ikke bør anlægges. Stier skal hellere trædes. Men når arkitekter planlægger en ny bydel, så tænker de selvfølgelig også de stier ind, som skal forbinde de forskellige boligområder. Der bliver lagt fliser og plantet hække langs med de fine, nye stier.

Men hvis den oplagte smutvej er et andet sted, så følger folk ikke flisegangen. Det gør de bare ikke. Så træder de igennem hækken og går hen over græsset. Og efterhånden bliver der et tydeligt hul i hækken, og græsset bliver slidt dér, hvor de fleste helt vil færdes. Stier bliver til af sig selv, dér hvor vi går mest. Så derfor: Stier skal ikke anlægges. De skal trædes.

Det bemærkning kan vi have i tankerne, hvis vi vil forstå Jakob Knudsen: Det gælder om ikke at træde ordstier uden om hjertet.

Hvis vores ord alt for tit går uden om hjertet, så bliver der efterhånden en trampet sti dér. Og vores ord bliver hjerteløse og tomme. Det betyder ikke, at hvert eneste ord, vi siger, nødvendigvis skal være inderligt dybtfølt og komme direkte fra hjertet. Men det betyder, at der helst skal være en god, trampet ordsti ind til hjertet, som tegn på, at vi også formår at tale hjerteligt sammen.

Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med, siger Jesus. Det lyder så nemt – som om der helt automatisk danner sig en ordsti mellem hjertet og munden, så de gode ord flyder fra os. Men det gør de jo kun under en bestemt forudsætning. Det sker kun, hvis hjertet er fyldt med det gode. Hvis hjertet er fyldt med tomhed, så flyder der tomhed ud af munden på os.

Så det er vigtigt, at vi lader gode ting fylde vort hjerte. Først og fremmest er det vigtigt, at vi lytter til den stemme, som siger til os: Du er elsket! Længe før du begynder at være noget eller gøre noget, er du god nok. Sådan som du er lige nu, er du set af Gud og kendt af Gud. Du er altid allerede elsket. Tro på det og hvil i det.

Troen og håbet og kærligheden vil gerne fylde i vores hjerter. Og vi skal lade det gode fylde. Vi skal være flittige til at træde ordstier fra det fyldte hjerte og ud i verden.

Amen

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk