top2

Rejs dig op. Vær med i legen.

Hør prædikenen:

Jesus sagde: »Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.
Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.« Mattæusevangeliet kap.11.

Menneskelivet er etisk. Vi lever ikke alene for os selv - i vort eget lukkede univers. Vi er sammen i verden. Derfor betyder det noget, hvad vi gør. Vi kan skade os selv og de andre. Men vi kan også gøre hinanden godt.

Der er en lille anekdote, som illustrerer det. En gammel vismand var kendt for at kunne svare på ethvert spørgsmål, som folk kunne finde på at stille ham – også de store spørgsmål om livet og døden, om kærlighed og frygt, om det synlige og det usynlige. Alle mulige slags spørgsmål blev vismanden stillet overfor. Og aldrig var han var blevet nogen svar skyldig.

Men en dag var der et vittigt hoved, som ville lokke den gamle vismand i en fælde. Han fangede en lille fugleunge og gik han hen til den gamles hytte med den lille, levende fugl gemt inden i sine hænder. Så stillede han et spørgsmål, som han var sikker på, at vismanden kun kunne svare forkert på. Jeg har en lille fugleunge her i mine hænder, siger han. Sig mig nu, Vismand, om fuglen er levende eller død.

Den unge mand havde nemlig lagt en listig plan. Hvis vismanden svarede, at fugleungen var død, så ville han åbne hænderne og vise den levende fugl frem. Men hvis den gamle sagde, at fuglen var levende, så kunne han så let som ingenting give fuglen et lille klem - og straks var den død. Og altså ville vismanden under alle omstændigheder svare forkert.

Den opfindsomme, unge mand er stolt af sig selv. Han skulle blive den første til at sætte den gamle til vægs. Svar mig nu vismand: Er fuglen levende eller død? Vismanden ser på spørgeren - ikke på hans hænder, som gemmer fuglen - men han ser ham dybt i øjnene og svarer: Det kommer an på dig!

Anekdoten minder mig om et billede, som teologen og filosoffen K.E. Løgstrup bruger i sin berømte bog: Den etiske fordring. Der skriver han: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker…, men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.

Vi holder altid noget af et andet menneskes liv i vore hænder. Vi kan slet ikke undgå det. For sådan er livet indrettet. Det kan være et stykke af en ægtefælles liv - eller af et barns eller en vens liv. Det kan også være en helt fremmed, som tilfældigt kommer forbi os på vores vej. Og i et kort øjeblik holder vi noget af hans liv i vore hænder. Det vi gør - eller det vi undlader at gøre - får betydning. Ikke altid stor betydning, men noget betyder det - og ind imellem kan det blive af helt afgørende betydning.

Vi holder altid noget af et andet menneskes liv i vore hænder. Vi kan være med til at bestemme, om det, som vi holder i hænderne, skal leve eller dø. Vi kan rumme det og beskytte det. Eller vi kan klemme det ihjel. Som den gamle vismand sagde: Det kommer an på dig! I den forstand er menneskelivet etisk.

Det er en skræmmende tanke, at vi aldrig kan holde fri fra det ansvar. Det var fristende at få lov til at trække sig tilbage engang imellem. Få en lille pause, hvor vi ikke skulle tænke på andre end os selv. Ligesom børnene på torvet, som Jesus fortæller om. De holdt sig tilbage. De fandt på forklaringer. Nej, lige nu gider vi ikke danse. Det er for pjattet. Det er også for varmt. Vi bliver siddende her i skyggen. Nej, vi vil heller ikke lege begravelse. Det er alt for alvorligt. Så bliver vi bare så triste til mode. Og nu har vi det lige så godt. Lad os bare være i fred. I kan jo lege med jer selv.

Torvet er et billede på livet. Nogen vælger at blive siddende ude i kanten og se på det liv, der udspiller sig på torvet. Andre rejser sig for at være med i legen. De, der leger med, vil opleve, at det kan koste et skrammet knæ eller en bule i panden, når to af de legende løber sammen. De vil også opdage, at der er nogle, der spiller efter deres helt egne regler. Måske bliver der skænderier og slåskampe. Alt det kan vi undgå, hvis vi bliver siddende ude i skyggen og nøjes med at kigge på. Men også dem, der sidder ude i kanten, har noget i hænderne: Et stykke liv, som de skal tage vare på. Og det liv bliver kvalt, hvis de bliver siddende med knyttede hænder og lukkede sind.

Omvend jer, siger Jesus. Det betyder: Rejs jer op. Kom frem i lyset og vær med i legen. Luk jeres knyttede næver op og slip livet fri. Det kræver mod at vove sig frem. For det kan koste. Men hvis vi holder os uden for legen, så koster det i hvert fald alt også. For så dør det stykke liv, som er lagt i vore hænder - det, som vi særligt har fået ansvar for.

Tro er i én forstand en gave. Og gaver kan vi ikke rage til os. Dem tager vi imod med taknemmelighed, når de kommer til os. Men tro er også til en vis grad et spørgsmål om beslutning og vilje og handling. Tro er, at vi rejser os, når vi får besked på det. At vi ikke frygtsomt bliver siddende og nægter at lege med. Tro er, at vi dristigt vover os ud på den vej, som vi ganske vist ikke kender på forhånd. Men vi ved dog, at Jesus gik vejen før os. Han kalder på os og lover at følge med os.

Amen.

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk