top2

Bøn bevæger Gud

Hør prædikenen:

Jesus fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte. Han sagde: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selv om jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?« Lukasevangeliet kap. 18.

En sensommeraften for nogle år siden lå jeg ude på terrassen sammen med nogle af børnene. Det er måske 10 eller 15 år siden. I hvert fald var det mens vi stadig havde hjemmeboende børn. Vi havde hørt, at der skulle komme en meteorsværm. Så der ville være særlig mange stjerneskud den aften og nat. Der var heldigvis ikke ret mange skyer, så udsigten var god. Til gengæld var det lidt køligt. Men vi pakkede os godt ind og anbragte os så mageligt, som vi nu kunne. Og så lå vi dér i nogle timer og kiggede op i det store, mørke himmelrum. Jo længere tid, der gik, jo bedre indstillede øjnene sig - og jo flere stjerner kunne vi se. Med jævne mellemrum var der også et stjerneskud, som trak sit lysende spor hen over himlen.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor ufatteligt stort det hele er. Størrelserne og afstandene er helt ubegribelige. De skal ikke måles i kilometer - heller ikke i tusindvis af kilometer - men i lysår. Og alting bevæger sig i forhold til hinanden med en ufattelig præcision. Det er forkert at sige "som et urværk", for det er meget, meget mere kompliceret end et urværk.

Det er fascinerende! Men sammen med fascinationen kommer der også en følelse af at være en meget lille tilskuer til noget uendelig stort. Hvor meget fylder et menneske i universet? Hvad ville det betyde for universet, hvis vi - der lå dér i liggestolene den aften og kiggede på stjerneskud - hvis vi pludselig forsvandt? Det ville ikke betyde noget som helst! Vi fylder mindre end et støvfnug i vindueskarmen! Det er i virkeligheden en rystende tanke!

Én af salmedigterne i det gamle testamente satte ord på den følelse allerede for 3000 år siden. Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?

Det er netop det, der er spørgsmålet! Hvis universet er så stort - og hvis Gud er endnu større og har skabt det hele - hvad betyder så et enkelt lille menneske for Gud? Er det ikke meningsløst at forestille sig, at den store skabergud kan ofre tid og interesse på et tilfældigt lille menneske? Er det i virkeligheden ikke storhedsvanvid at bede til Gud? Jo, al fornuft siger det. Hele universet råber: Du er bare et lille fnug. Du gør ingen forskel i det store system. Du er så godt som ingenting. Hvordan kan du bilde dig ind, at du - lille myre - kan henvende dig til Gud, himlens og jordens skaber?

Og alligevel er det det, Jesus gør. Han beder til Gud - mod al sund fornuft. Han beder om, at blinde må få deres syn igen, at lamme må gå, at syge må blive raske, at døden bliver overvundet. Og Jesus beder ikke forgæves. Det er som om, han med sin tro flytter Gud. Gud bevæges. Og det samme vil Jesus lære sine disciple. Bed, så skal I få, siger han. Bank på, så skal der lukkes op for jer. For alt hvad I beder om, det skal I få, hvis I tror.

Tro er at holde fast i, at vi ikke er små og ligegyldige for Gud. Tro er at vide, at Gud kan bevæges. Tro er at regne med, at Gud har bevæget sig fra sin himmelske fjernhed, så han er nær ved os midt i det liv, som vi lever her på jorden - også ude i krogene, også inde i mørket. Tro er, at vi ikke giver op, men bliver ved med at tale til Gud og håbe på ham.

Ligesom enken i den lignelse, vi hører i dag. Egentlig er hun ret irriterende. Stædig, vedholdende, påtrængende. Hun vil ikke tage et nej for et nej. Hun vil simpelthen have ret. Hun råber og skriger og skaber sig. Og hun bliver ved … Hun er ikke til at holde ud.

Til sidst opgiver dommeren. Han er nu heller ikke særlig sympatisk. Han interesserer sig overhovedet ikke for de mennesker, som han skal dømme. Magten har korrumperet ham. Ret og rimelighed siger ham ingen ting. Bare han kan bevare sin gode løn og sin anseelse. Og han vil i hvert fald ikke forstyrres efter arbejdstid. Men det her utålelige kvindemenneske - hun bliver ved. Til sidst ser han ingen anden udvej end at give hende det, hun vil have. Hun får ret og han får fred.

Både enken og dommeren er temmelig usympatiske. Meningen er da heller ikke, at de skal være forbilleder for os i den forstand. Men efter at Jesus har fortalt lignelsen, så drager han en såkaldt slutning fra det mindre til det større. Altså: Når kvinden med sin stædighed kan få den uretfærdige dommer til at ændre mening, skulle vores bøn så ikke også kunne gøre indtryk på Gud? Og svaret er underforstået: Hvis den dumme, selvtilstrækkelige dommer kan bevæges, så kan Gud i hvert fald også.

Lignelsen er en opfordring til os om at holde ud - i bøn og tro. Selv om vi indimellem kan opleve os selv som små fnug i universet, så tror vi på, at Gud er der. At han er der for os. At han vil gøre glæden til grundtonen i vores liv. At han vil gøre kærligheden til drivkraften. At han vil hjælpe os til at genoptage samtalen, der hvor den er forstummet. Sådan at vi kan dele med hinanden og være brødre og søstre.

Gud er ikke lunefuld og vilkårlig, som den uretfærdige dommer, men ligesom dommeren kan Gud bevæges - og derfor kan vi små mennesker henvende os til den store Gud.

Amen.

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk