top2

For Gud er alting muligt

Hør prædikenen:

Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: »Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« Han svarede ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« Han spurgte: »Hvilke?« Jesus svarede: »›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!‹ og: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹« Den unge mand sagde: »Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?« Jesus sagde til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!« Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.« Mattæusevangeliet kap. 19. 

De seneste uger har været eksamenstid for mange unge. For nylig fik studenterne deres huer på. De mange eksaminer er overstået – måske endda veloverstået. Nogen fik 12-taller. Andre fik lidt mindre. Men langt de fleste fik dog deres eksamen. Og endelig letter det årelange pres. Nu vælter de unge ud i friheden. En sommerferie - eller måske et helt sabbatår - venter forude.

Der skrives og tales en del om 12-tals piger. Det udtryk dækker over noget problematisk. Selvfølgelig kan vi kun sige tillykke til dem, der har fået 12-tallerne. Godt gået! Enten har du slidt bravt i det, eller også er du bare dygtig. Eller måske gør begge dele sig gældende. Tillykke med 12-tallerne!

Men når vi taler om 12-talspiger, så handler det som regel om det pres, der ligger på de unge. Både det pres, der kommer udefra, og det pres, som de unge lægger på sig selv. De får hele tiden at vide, at de skal skynde sig med at blive til noget. Der er hårdt brug for dem på arbejdsmarkedet. Samfundet har ikke råd til, at de bruger kostbar tid på at finde sig selv og modnes som mennesker.

De unge lytter konstant til stemmer, som stiller krav og udtrykker forventninger. Og så forventer de selvfølgelig også af sig selv, at de skal præstere noget – helst det perfekte. For de er jo i konkurrence med alle de andre unge. De bedste jobs og de bedste studiepladser går til dem med det højeste gennemsnit. Sådan er det bare – og hvem vil være en taber? Hvem vil stå dér med et gennemsnit, som lige akkurat ikke rækker til drømmeuddannelsen?

Det er ikke sundt at være så meget under pres. Det viser sig. Der er alt for mange unge, der har ondt i livet. Hver femte ung i dag er stresset i alvorlig grad. Mange døjer med ensomhed og angst og depression. Mange begynder på en uddannelse, men falder fra i utide, fordi de ikke kan stå distancen.

Når nogen taler om 12-talspiger, så er det den problematik, det handler om: Ideen om, at vi hele tiden skal yde det optimale. At vi hele tiden skal stræbe efter det perfekte. Og hvis du ikke når det perfekte, så har du ikke stræbt hårdt nok.

I evangeliet møder vi i dag en ung mand, som opsøger Jesus. Han kommer til Jesus med et spørgsmål: Hvad godt skal jeg gøre? Sikken et spørgsmål. Det siger noget om manden, der stiller det. Her er der en, som er parat til at yde noget. Han spørger efter det gode. Han vil gerne være en god samfundsborger. En god nabo. En god ægtemand. En god far. Han vil gerne bidrage med noget positivt i forhold til verden. Eller sagt med en kliche: Han vil gerne gøre en forskel - en positiv forskel. Hvad godt skal jeg gøre?

Vi har ingen som helst grund til at tro, at den unge mand ikke er oprigtig. Han spørger ud af sit hjertes godhed. Han vil så gerne gøre det rigtige.
Allerførst peger Jesus på loven.
- Overhold lovens bud, siger han, så har du gjort noget godt.
- Hvilke bud, spørger den unge mand ivrigt.
Han vil så nødigt glemme noget. Han vil gøre det hele – alt det rigtige. Der skal ikke være noget at komme efter.
Jesus nævner nogle af de vigtigste bud: Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor og - Du skal elske din næste som dig selv.

Uanset hvad Jesus nævner, så kan den unge mand sætte flueben ved det. Han kan svare ærligt, at det har han allerede gjort. Han har anstrengt sig og holdt alle budene. Han har ikke svigtet på noget punkt. Der mangler ingenting. Han er helt igennem en ordentlig og redelig og tiltalende fyr.

Og dog, han kan mærke i sit hjerte, at der mangler noget. Han kan ikke selv sætte fingeren på det, men han føler, at der er en tomhed. Der er et eller andet, som ikke er på plads endnu. Han er ikke fuldkommen. Men hvad er det, jeg mangler, spørger han.

Jesus sætter fingeren på det ømme punkt: Hvis du vil være fuldkommen, så sælg alt, hvad du ejer, og giv det til de fattige. Og kom så og følg mig!

Her støder den unge mand imod muren. Indtil nu har han klaret alle udfordringer. Han har gjort alt det rigtige. Der er ikke en spække i facaden. Det hele ser pænt ud. Men den her sidste udfordring magter han ikke. Sin rigdom kan han ikke give fra sig. Han dukker nakken og lister ligeså stille væk. Bedrøvet – for han ville så gerne, men han kan ikke. Så mange anstrengelser – og så nåede han alligevel ikke i mål.

Disciplene er temmelig rystede, da de ser den unge mand luske væk. Sådan en prægtig fyr! Hvis han ikke er god nok til Guds rige, hvem er så? Så er det jo helt umuligt for alle os andre at lykkes med vort liv.

Ja, siger Jesus. Det er helt umuligt. Så direkte siger han det. For mennesker er det en umulig opgave. Det er lettere for en kamel at kravle igennem et nåleøje, end det er for et menneske at skaffe sig adgang til Guds rige. Om vi så stræber hele vort liv for at nå det fuldkomne, så kommer vi aldrig i mål med det.

Men det er heller ikke meningen med vort liv, at vi skal være fuldkomne. Livet er ikke en eksamen. Vi har ikke en lang tjekliste, hvor vi helst skal kunne sætte flueben ved alle fortræffelighederne. Vi er ikke i konkurrence med hinanden om at nå den største grad af fuldkommenhed. Det er slet ikke det, der tæller her i livet.

At være menneske er at være ufuldkommen. Den virkelighed skal vi tage på os. Vi skal tillade - både os selv og de andre - at være ufuldkomne. Netop som ufuldkomne skal vi dele vort liv med hinanden.

Og så skal vi overlade det evige liv til Gud selv. For Gud er alting muligt. Det er endda muligt for Gud, at lade sit rige vokse imellem os ufuldkomne mennesker.

Amen.

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk