top2

Sikkerhedsmur eller platform

Hør prædikenen:

En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.«
Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.« Lukasevangeliet kap. 12.

Hvorfor fejrer vi grundlovsdag? Hvad er det for en slags værdi, grundloven repræsenterer for os? Den må jo være værdifuld, eftersom vi fejrer den år efter år.

Jeg kan umiddelbart se to billeder for mig: Grundloven som en sikkerhedsmur eller grundloven som en platform.

Hvis vi først og fremmest ser grundloven som en sikkerhedsmur, så tænker vi på den som et redskab, der skal være med til at værne vores velstand og velfærd mod angreb ude fra?

Igennem historien har vi sikret os nogle goder og rettigheder. Men det er ikke en naturlov, at vi kan bevare de goder til evig tid. Der kunne være nogen, som var interesseret i at tage vores goder fra os eller skære i vores rettigheder. Så derfor skal de værnes. I det lys kan vi se grundloven som en sikkerhedsmur, der slår ring om vores hævdvundne rettigheder. Det er ét billede af grundloven.

Et andet billede kunne være grundloven som en platform. Ifølge Den danske Ordbog er en platform en afgrænset flade, der er hævet over omgivelserne og beregnet til at stå på.

Sådan kan vi også se på grundloven. Den løfter os op og stiller os på et særligt privilegeret sted. Der kan vi stå og være taknemmelige over de goder og rettigheder, som er basis for vores samfund. Vi kan endda række hånden ud og gøre en indsats for at løfte andre op, så de kommer til at stå på den samme gode, sikre platform. Vores rettigheder bliver nemlig ikke mindre af at andre får del i de samme rettig-heder. Det er også et billede af grundloven.

Vi kan vel i en eller anden grad bruge begge billeder: Sikkerhedsmuren og platformen. Men jeg synes alligevel, at billedet af muren er for defensivt. Det sætter os i en forsvarsposition. Som om vores første tanke skal være, at der er nogen derude, som vil tage vores goder fra os. Vi skal værne os mod dem.

Platformen er et meget mere generøst billede. Mens muren afgrænser og lukker ude, så er platformen åben og inviterende. På platformen kan vi være - sammen. Og vi kan dele de goder og de rettigheder, som bør være for alle.

Billederne af sikkerhedsmuren og platformen vil jeg gerne lade stå lidt. Og så vil jeg vende mig til den lignelse, som vi hørte for et øjeblik siden. Måske kan den kaste lidt mere lys over de to billeder.

Sagen er den, at en mand kommer til Jesus med en arvesag. Hans far er død. Og desværre har broren raget hele arven til sig. Det er helt åbenlyst urimeligt. Nu håber den bror, der er blevet snydt, at Jesus vil hjælpe ham, så han kan få sin gode ret. Det ville også være helt fair. Jesus kunne kalde den urimelige bror til sig og tale ham til fornuft. De kunne sætte sig ned – Jesus og de to brødre. Sammen kunne de finde en løsning, som deler sol og vind lige.

Men det er ikke det, der sker. I stedet for at hjælpe den stakkels mand til sin ret, så bliver Jesus streng. Han fortæller ham historien om bonden, der har travlt med at rage til sig. Grådigt samler han til huse. Han stabler sin rigdom op. Oven i købet bilder han sig ind, at han kan sikre sin fremtid ved hjælp af sin rigdom. Det er både latterligt og indbildsk! Når hans liv en dag er slut, så vil han opdage, at han ikke kan bruge sin rigdom til noget som helst. Det skulle han have tænkt på, mens tid var.

Hold da op! Det er noget af en omgang, han får – den stakkels mand, som kommer til Jesus med sin simple bøn om hjælp. Er det virkelig rimeligt? Var det ikke mere passende, hvis hans bror havde fået den moralske opsang? Det er trods alt ham, der har neglet hele arven. Den uskyldige bror beder bare om at få sin gode ret. Men han får ikke ret. Han får skæld ud i stedet for.

Der er tilsyneladende noget andet på spil her. Det er som om, Jesus med sit overraskende udfald vil gøre os begribelige, at livet slet ikke handler om at få ret.

I udgangspunktet har vi fået alting foræret. Vi har fået livet. Vi har fået en verden at leve i. Vi har fået medmennesker, at dele livet med. Vi har fået sanser og forstand og kræfter. Hver eneste morgen får vi en ny dag. Så i bund og grund har livet karakter af gave.

Skulle vi, som har fået alting foræret, skulle vi begynde at gøre krav gældende: Den her lille stump den tilhører mig. Den har jeg ret til! Den vil jeg ikke dele med nogen! Hvis vi gør det, så overser vi, at livet i bund og grund er en gave, som skal deles.

Selv hvis vi blev tvunget til at give afkald på vores gode ret, så har vi stadigvæk fået meget mere, end vi nogensinde kommer til at give tilbage. Uanset hvor meget vi giver, så vil vi altid være tak skyldige.

Lad os til sidst vende tilbage til de to billeder, som jeg begyndte med. Hvordan skal vi se på grundloven: Som en sikkerhedsmur eller som en platform?

Jeg er ikke i tvivl om, hvilket billede, der i øjeblikket dominerer i samfundsdebatten. Der er mange, som er meget optaget af at bygge mure. Små problemer pustes op til store. Der bliver talt hårdt og nedsættende om bestemte grupper. Og dag for dag bliver retorikken skærpet. Bestemte beklædningsgenstande bliver forbudt. Der bliver gjort forskel på boligområder. Nogle steder stilles der særlige krav. Og nogle steder bliver straffene fordoblet. Religiøse skikke bliver gjort til problemer. Trods flere undersøgelser har forskere aldrig kunnet påvise noget problem i, at muslimer går på arbejde, samtidig med at de faster. Helt faktuelt er det ikke et problem. Men fakta bliver afvist med et skuldertræk. Enkelte politikere er stolte over at gå foran med den hårde retorik, mens alt for mange andre halser efter dem af skræk for at blive tabt bag populismens vogn.

I al deres iver efter at beskytte de danske værdier ødelægger de det, som de hævder at ville passe på: De grundlovssikrede rettigheder, lighed for loven, frihed for den enkelte uanset afstamning - eller politisk eller religiøs overbevisning. Men hvad nytter det at kæmpe for de danske værdier, hvis prisen er, at vi i kampens hede får ødelagt de danske værdier? Kan vi beskytte det frie samfund med tvang? Kan vi sikre ligheden ved at gøre forskel? Kan vi redde tolerancen ved at drive hetz mod bestemte grupper?

Jeg er overbevist om, at vort samfund vil være meget bedre tjent med, at vi ser på grundloven som den platform, vi sammen står på. Det er et utrolig privilegeret ståsted. For grundloven giver os pligter og rettigheder, som ikke bliver mindre af, at vi deler dem med andre. Tvært imod: Grundlovens værdier vokser, i takt med at vi deler dem. Grundloven skal ikke værnes. Den skal bruges, og dens værdier skal deles.

Det er helt i tråd med den lignelse, som Jesus fortæller. Den rige bonde havde travlt med at bygge mure omkring sin rigdom. Han forstod ikke, at jo mere han samlede og jo flere mure, han byggede, jo fattigere blev han.

Han skulle hellere have brugt sin rigdom og sine privilegier som en platform – som et ståsted, der gav ham mulighed for at række hånden ud til dem, der var mindre privilegerede.

Lad os bruge vores grundlovsfejring i år til at besinde os på, hvor rige og privilegerede, vi faktisk er – og til at opmuntre hinanden til at være generøse, så andre får mulighed for at nyde de samme goder og rettigheder, som vi har i overflod.
Amen.

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk