top2

Bed - for Gud er ikke fjern og ligeglad

Hør prædikenen:

Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!« Mattæusevangeliet kap. 7.

For et par år siden udkom der en ny bog med bønner til moderne mennesker. Den hedder Himlen i mine fodsåler, og den bøn, jeg læste til indledning her i gudstjenesten – hvis I lagde mærke til den, er taget derfra.

Bønnerne i bogen er skrevet i et helt almindeligt og ikke kirkeligt sprog. Og det har netop været meningen. Mange af de bønner, vi beder i kirken, føles fremmedartede og svære at tage i munden. Ordene føles antikverede og fremmede. Hensigten med bogen var derfor at lave en samling af nye bønner, som bruger moderne udtryk, og taler ind i den virkelighed, vi lever i i dag.

Udgangspunktet for bogen er, at det giver mening at bede. Også i dag. Men måske det allerede er her, kæden hopper af – fordi mange i dag har mistet troen på den mening. Eller fordi vi simpelthen har misforstået hvad det er at bede.

Bededag – eller som man kaldte den i gamle dage: Store Bods- og Bededag – er en af de mange ”skæve” helligdage mellem påske og pinse, 4. fredag efter påske. Bededag var en af de få helligdage, der ”overlevede”, da Christian V i 1770 ryddede op i kirkens mange små helligdage.

Fra gammel tid havde man haft en ugentlig bods- og bededag, hvor man, som navnet siger, skulle gøre bod for sine synder og faste og bede. Kun på denne måde, tænkte man, kunne man formilde Gud og forhindre, at han sendte sin straf over landet i form af krig, pest, ildebrand eller andre ulykker.

Efterhånden blev bods- og bededagene samlet sammen til færre dage, og endte altså med at blive til en enkelt, men til gengæld, en STOR Bededag, som vi kender den i dag. Men tanken var stadig den samme. At det er nødvendigt at gøre bod og at bede, for at Gud ikke skal straffe os for vore synder.

Man kan også sige, at bededagen bygger på en gammeltestamentlig opfattelse af bøn som noget, der er nødvendig for at formilde Gud. At Gud så at sige skal overtales til at lytte til os. Men er det det, der er meningen med bønnen?
Det spørgsmål hænger tæt sammen med, hvad vi egentlig tror om Gud.

Tror vi, at vi Gud, som Luther siger, er en, vi kan vente os alt godt af og have tillid til? Eller er vores forhold til ham mere præget af mistillid og – måske – frygt?

Har vi også mest tendens til at tænke på Gud som den straffende og dømmende, der lader alle mulige ulykker regne ned over os, hvis vi ikke gør bod og bedring?

Eller – næsten endnu værre – tænker vi, at Gud er fjern og urørlig, som en blind skæbne, der ikke blander sig – en, der er ligeglad med menneskers liv? Som måske og måske ikke er der – og hvis han er, giver det ikke mening at bede til ham. Bønnen taber sin mening, hvis vi ikke længere tror på, at Gud er der og hører, når vi beder.

En af forfatterne fra bønnebogen Himlen i mine fodsåler, præsten Jørgen Demant, skrev i en kronik i Kristeligt Dagblad forleden, at problemet for mange mennesker i dag ikke er, hvem Gud er, eller hvordan Gud, men hvor er Gud. Derfor var meningen med at skrive bogen at vise, at Gud netop ikke er fjern og ligeglad, men at han er midt i vores virkelighed.

En af bønnerne i bogen lyder sådan her:

Gud, min far
arbejdspres og boliglån
delebørn og deadline
evaluering og involvering
Kender du de ord?

Kender Gud de ord, der hører vores liv til – kender han til problemer med økonomien og arbejdet og familien? Eller sidder han trygt og godt i sin himmel, højt hævet over menneskers bøvlede liv?

Når Jesus siger ”bed, så skal der gives jer” så er det en opfordring til at bede i tillid til, at Gud ikke er fjern og utilnærmelig. Men at han er helt tæt på os og hører os, når vi fortæller ham, hvad der ligger os på hjerte.

Vi forestiller os tit, at det er Gud, der er problemet. At han er fjern eller hævngerrig eller ligeglad. Men tænk om det er os selv, der er problemet. Tænk om problemet er, at vi ikke beder.

Enten fordi vi ikke har tillid til, at Gud vil os det godt. Eller – måske - fordi vi ikke kan lide at se os selv, som nogen, der har brug for hjælp.

Vi lever i en kultur, hvor der tit bliver sat lighedstegn mellem værdighed og det at være selvhjulpen, og hvor det opfattes som pinligt og ydmygende at være afhængig af andres hjælp. Men i virkeligheden er det en fattig opfattelse af menneskeværd.

Det er et skråplan, hvis vi glemmer, at afmægtighed er en del af livet – ikke bare når vi kommer til verden og når vi skal ud af den igen, men også derimellem. Det er hverken pinligt eller uværdigt, men et værdifuldt vidnesbyrd om, at vi har brug for hinanden. Der er befrielse i at vide, at vi ikke er henvist til at klare os selv. Vi har lov at være små. Vi har lov at række ud efter hjælp. Fra hinanden, og fra Gud.

I bønnen kan vi bruge vores egne ord i tillid til, at Gud hører os. At han møder os midt i vores virkelighed og gør den større end det, vi kan se. Bønnen gør virkeligheden større. Både når vi siger tak for alt det, som vi hver dag får givet, og når vi beder om hjælp til at klare det, der er svært.

Amen

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk