top2

Glem din skam. Glem dig selv.

Hør prædikenen:

Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!« Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!« Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes' søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!« Johannesevangeliet kap. 21.

Elsker du mig mere end de andre gør? Sådan spørger Jesus disciplen Peter. Det er i dagene efter påske. Det har været en frygtelig turbulent tid.

Peter og de andre disciple er blevet kastet rundt i hele følelsesregistret. Det er kun en god uges tid siden de kom til Jerusalem – fulde af forventninger til det, de skulle opleve sammen med Jesus. De anede overhovedet ikke uråd. De tog bare imod folkemængdens hyldest og solede sig i den begejstring, som strømmede ned over deres herre og mester.

Selv den sidste aften var de i god tro, mens de sad omkring bordet sammen med ham. Her bagefter kan de godt undre sig over, at de ikke opdagede, at stemningen var ved at slå om. De bude have fornemmet på Jesus, at der lå noget uendelig tungt på hans skuldre. Nu – i bakspejlet - kan de godt se det. Men dengang fattede de det ikke.

De forstod i det hele taget ikke noget, før det var alt for sent. Før han var død og lagt i graven. Så væltede fortvivlelsen ind over dem. Alt var tabt. Alle deres forventninger. Alt det, de var på vej imod. Det var en voldsom opbremsning. Og i det næste par døgn stod alting bare stille. De husker dårligt nok, hvad de foretog sig i den tid.

Det, der skete søndag morgen, var mindst ligeså chokerende. Men selvfølgelig - lykkeligt på en hel anden måde. Han vendte tilbage til dem. Deres møder med ham var underligt flygtige. De havde ikke styr på ham. Han kom ind igennem lukkede døre og forsvandt igen ud i den blå luft. Snart var han der. Og snart var han væk igen. Men når han var der, så var det helt virkeligt. Han talte til dem. Fred være med jer, sagde han. Modtag Helligånden! Gå ud i alverden! Jeg er hos jer alle dage ind til verdens ende, sagde han også. Det var ikke bare noget, de bildte sig ind. Det var virkeligt. Han levede. Og han ville noget med dem.

Peter har et alvorligt problem med sin skam. Han havde fuldstændig overvurderet sig selv. Han havde slynget om sig med store ord. Lovet alt for meget. Det var ikke fordi, han ikke mente det. Selvfølgelig gjorde han det. Han mente hvert et ord, da han sagde det. Selv om alle de andre kommer til at svigte dig, Jesus, så vil jeg aldrig gør det. Jeg er klar til at gå i døden sammen med dig, hvis det er det, der skal til, sagde han – og mente det 100 procent.

Men da Jesus blev taget til fange, da sivede modet ud af ham på et øjeblik. Det eneste, der skulle til, var en gammel kone, der spurgte, om ikke han var en af en af dem, der gik sammen med Jesus. Andet skulle der ikke til. Så var han klar til at løbe fra det hele. Hvad snakker du om? Jeg har aldrig nogensinde mødt den mand! Jeg aner ikke, hvem han er! Så skammeligt. Så usselt kunne han bære sig ad. Mere styrke er der altså ikke i ham.

Selvfølgelig vil Peter være der – sammen med de andre – når Jesus viser sig for dem. Han vil for alt i verden høre, hvad Jesus har at sige til dem. Men samtidig ved han snart ikke, hvor han skal gøre af sig selv. Han slår øjnene ned, hver gang Jesus ser hans vej. Peter magter ikke at møde det blik. Han skammer sig for meget.

Men nu er det som om, Jesus tvinger sig ind på livet af Peter. Han spørger ham direkte: Peter, elsker du mig mere end de andre gør? Hvad er det for et spørgsmål? Peter krymper sig. Hvordan skal han kunne svare på det? Han har jo allerede én gang sagt alt for meget. Peter, der trofast ville kæmpe videre, når alle de andre gav op. Peter, der brændte så meget for deres fælles sag, at han ville gå i døden sammen med Jesus, hvis det skulle være. Peter, der svigtede det hele. Hvordan skal han kunne svare på det spørgsmål: Elsker du mig mere, end de andre gør, Peter?

Der er stille meget længe. Så hvisker Peter: Ja, Jesus, du ved, at jeg har dig kær. Hør hvordan Peter skruer ned for forventningerne til sig selv. Du ved jeg har dig kær. Han vil ikke love for meget.

Men Jesus bliver ved. Han spørger om det samme igen: Elsker du mig, Peter? Peter kaster et ulykkeligt blik på Jesus og svarer det samme som før: Ja, Jesus, du ved, at jeg har dig kær.

Og sandelig: For tredje gang i træk spørger Jesus om det samme: Elsker du mig, Peter? Det er som om, han med sine spørgsmål vil bore sig helt ind til det inderste af Peters skam. Og nu brister skallen for Peter. Det fosser ud af ham. Du ved jo alting, Jesus. Du har gennemskuet mig. Så ved du vel også at jeg virkelig elsker dig, selv om jeg ikke altid kan stå inde for mine ord og løfter.

Her er vækstpunktet. Nu sker der noget nyt. Da Peter gav slip på det sidste, da kunne Jesus endelig komme til. Peter troede måske, at han nærmede sig det totale nederlag. At han nu var helt udraderet. Ubrugelig og uden den mindste troværdighed.

Men det var lige modsat. Da Peter opgav at være den stærke – den der er meget stærkere og elsker meget mere end alle de andre – da kom der en anden styrke til ham. Det var ikke hans egen styrke. Den kom til ham udefra. Den fulgte med den opgave, som Jesus lagde på ham. Vogt mine får, siger Jesus.

Der ligger så uendelig meget i den gestus. Der er tilgivelse og oprejsning. Det er som om, Jesus med de ord siger til Peter: Ja, Peter, jeg ved godt, hvem du er. Jeg så dit fald, og jeg kan se, at du skammer dig. Det har du sådan set god grund til. Men lad det ligge. Lad os komme videre. Jeg har en opgave til dig. Vogt mine får.

Der ligger også en nyorientering i ordene. Det er som om, Jesus mentalt vender Peter om - og giver ham en ny retning. Kom væk fra dig selv, Peter. Det er ikke så interessant, om du er stærk eller svag, om du skammer dig eller ej. Få fingrene ud af navlen og brug din energi, din omtanke, din kærlighed på de andre. De har brug for dig. Vær der for dem. Vogt mine lam.

Det er påske og opstandelse. Tiden er ikke til, at vi går op i småting - mindst af alt os selv – og vore egne svagheder eller fortræffeligheder. Også vort liv har fået en ny retning – væk fra os selv – hen til de andre. Det handler om noget større – om troen og håbet og kærligheden.
Amen.

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk