top2

Træerne vokser ikke ind i himlen

Hør prædikenen:

Jesus sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.«
Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.« Markusevangeliet kap. 4. 

Træerne vokser ikke ind i himlen, siger vi. Det er en talemåde. En af de trælse endda. For den er beregnet til at tage gassen af folk, som er ved at blive lidt for begejstrede. Træerne vokser ikke ind i himlen. Det betyder: Kom nu ikke for godt i gang! Vær lige lidt realistisk! Kom hellere ned på jorden igen!

I kender sikkert situationen. Vi sidder i en eller anden sammenhæng og snakker om en opgave eller et projekt. Ideerne kommer på bordet. Det er inspirerende. Det ene tager det andet. Det bliver mere og mere fantastisk. Tænk hvis det her kan lade sig gøre. Og når det så går allerbedst, så er der én, der siger: Nu må vi jo lige huske, at træerne ikke vokser ind i himlen.

Øv, så går det hele i stå. Så kommer vi i tanke om, at det har vi da vist heller ikke råd til. Der er sikkert ikke kræfter til at gennemføre det. Der er nok slet ikke nogen, der vil være med til det. Og så bliver det rigtigt: Træerne vokser ikke ind i himlen. I tankerne var de ellers godt på vej, men så var der en realist, der fik kappet toppen af træet, inden det kom så vidt.

Digteren Søren Ulrik Thomsen siger et sted: Træerne vokser ikke ind i himlen. Men de vokser ud i luften, som vi ånder, og ned i jorden til de døde, som vi savner. Og det er alt nok – siger digteren. Det er en spændende tanke. Dermed antyder han, at træerne slet ikke skal vokse ind i himlen. Det er ikke meningen med dem. Det er ikke dér, de hører hjemme. Træerne vokser ud i luften og ned i jorden. Og det er alt nok.

Hvis træerne symboliserer vores forskellige livsprojekter, så betyder det, at vi slet ikke skal stræbe efter det store og spektakulære. Vi skal ikke vokse ud af vores verden, men vi skal blive her, hvor vores rod er - i den verden, som Gud har skabt - og anbragt os i.

Træerne vokser ud i luften, som vi ånder. Luften er det fælles. Vi indånder den samme atmosfære. Træerne vokser også ned i jorden til de døde, som vi savner. Et godt livsprojekt lever og ånder i den nære, fælles verden, hvor vi deler fortid og fremtid med hinanden. Der er ikke brug for, at vi fantaserer os ud af den verden - og i stedet for kaster os ind i en drømmeverden. Træerne vokser ikke ind i himlen, men de vokser ud i luften og ned i jorden. Og det er alt nok.

Jesus siger: Guds rige er ligesom et frø, der lægges i jorden. Når det bliver sået, er det lille-bitte - næsten usynligt. Men når det vokser op, bliver det som et træ, der strækker sine grene ud i luften, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.

Læg mærke til det. Guds rige bliver tegnet som et træ! Og vel at mærke som et træ, der står med sine rødder solidt plantet i jorden. Træet vokser, men det vokser ikke ind i himlen. Det vokser midt iblandt os. Det folder sine grene ud over hovedet på os. Og på grenene er der frugter, som vi kan nyde - her hvor vi er - midt i verden - sammen med hinanden.

Det enkle billede siger flere vigtige ting om Guds rige. For det første, at Guds rige er meget nærværende. Vi er tilbøjelige til at flytte gudsriget andre steder hen: til himlen for eksempel - eller langt ud i fremtiden - eller ind i en fjern, uvirkelig drøm. Vi gør Guds rige til et Utopia, som ikke har noget med vores konkrete liv at gøre. Men Jesus planter Guds rige midt i verden. Han siger direkte til sine disciple: Guds rige er midt iblandt jer.

Billedet viser også en anden ting: Nemlig at Gudsriget er i vækst - ligesom frøet, der spirer og bliver til en plante. Gudsriget er organisk. Det lever og vokser og bærer frugt. Gudsrigets frugter er kærligheden, glæden, håbet, livsmodet, fællesskabet, hjælpsomheden, alt godt. Guds rige vokser.

Men hvordan vokser Guds rige? Ja, vi aner det simpelthen ikke! Det er ligeså uigennem-skueligt, som det mirakel landmanden oplever, når han sår sit korn i jorden. Han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og gror, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde.

Bonden kan godt forhindre væksten. Han kan for eksempel lade helt være med at så sit korn. Så er der i hvert fald ikke noget, der vokser. Eller han kan udtørre og udsulte det. Eller lade det gro til i ukrudt. Der er mange muligheder for at ødelægge afgrøden. Men at forstå vækstens mysterium - det er umuligt. Selv hvis bonden gør alt det rigtige, så skal der stadigvæk noget mere til, for at væksten lykkes. Det mere – det kan vi ikke forklare.

Sådan er det også med Gudsrigets frugter. Vi kan sagtens finde på tusind ting, der kan ødelægge frugterne. Men det mirakel, der får frugterne til at vokse frem - det kan vi ikke styre. Hadet kan vi få til at flamme op. Men kærligheden kan vi ikke tvinge frem. Vi kan give næring til mismodet, men livsmodet kan vi ikke skabe. Vi kan tage håbet fra et medmenneske, men det er ikke sikkert, at vi kan tænde håbets gnist igen. Der skal noget mere til. Noget, der ligger uden for vores magt. Det er Gud, der giver væksten. Vi kan kun tage imod det, når det kommer til os.

Det betyder ikke, at vi slet ingenting kan gøre. Igen er det ligesom med landmanden. Selv om han ikke er herre over væksten, så er der alligevel mange ting han skal gøre. Hans indsats er nødvendig. Hvis ikke han arbejder med, så får væksten ikke gode betingelser. Han er ikke herre over væksten, men han er medarbejder på den.

På samme måde er vi medarbejdere på Guds rige. Vi kan ikke gøre os til herrer over Gudsrigets vækst. Vi skal ikke gøre Guds rige til et livsprojekt, som vi – med egne evner og kræfter – skal få til at lykkes. Men vi skal være medarbejdere. Vi skal så og vande og give næring. Og vi skal være med til at høste frugterne: Troen, håbet og kærligheden.

Vores erfaring siger os, at træerne ikke vokser ind i himlen. Men måske er der undtagelser. Måske vokser Gudsrigets træ alligevel ind i himlen.

Amen.

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk