top2

Gå glip!

Hør prædikenen:

Jesus svarede disciplene: »Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære. Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!« Da lød der en røst fra himlen: »Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det.« Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: »En engel talte til ham.« Jesus sagde til dem: »Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø. Amen. Johannesevangeliet kap.12

Jeg har læst en bog her i ugens løb. En lille en. Den er skrevet af Svend Brinkmann, psykologiprofessoren fra Aalborg. For et par år siden blev han meget kendt for en anden bog, han skrev. Stå fast! hed den. Den bragede igennem lydmuren og blev en regulær bestseller. Og med god grund, synes jeg. For den sagde noget andet end det, som alle andre går og siger.

Den var et opgør med den herskende selvudviklingskultur. Det her med, at vi altid skal tænke positivt; ikke snakke om problemer, men kun se udfordringer; ikke blive stående, men altid udvikle os og blive en bedre udgave af os selv. I kender alle klichéerne.

Brinkmann sagde noget andet i bogen Stå fast: Tag nej-hatten på! sagde han. Lad være med at mærke efter i dig selv! Insister på, at du ikke vil udvikle dig! Fyr din coach! Læs en bog! Det var for så vidt ikke særlig dybsindigt, men det var herligt anderledes. Og det var et befriende budskab.

Senere skrev Brinkmann en anden bog i samme række. Den hedder Ståsteder. Og i efteråret 2017 kom så den tredje og sidste bog i rækken: Gå glip, hedder den. Den har undertitlen – om begrænsningens kunst i en grænseløs tid. Det er den bog, jeg har læst her i ugens løb.

Brinkmanns påstand er, at vi lever i en grænseløs tid. Fra alle sider får vi at vide, at vi ikke skal acceptere begrænsninger. Tilværelsen byder på et væld af muligheder, og vi vil helst ikke gå glip af noget af det. Vi vil have så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Alle har jo ret til et fedt køkken. Frygten for at gå glip af noget, driver os ud i en rastløs jagt.

Det er et problem, påstår bogen. Og jeg er fuldstændig enig. Det giver problemer på mange niveauer – både globalt og samfunds-mæssigt og personligt for hver enkelt af os.

Kloden kan simpelthen ikke bære trykket af vores grådighed. Der er mange tegn på, at økosystemer er ved at bryde sammen under belastningen. Klimaet ændrer sig. Plante- og dyrearter uddør med en rivende fart. Vi ved egentlig godt, hvad der kræves af os. Men vi kan ikke tage os sammen til at skifte kurs.

Den grådige livsstil skaber også problemer i vores sociale relationer. Uligheden vokser. De 8 rigeste personer i verden ejer ligeså meget som den fattigste halvdelen af jordens befolkning. Det er helt grotesk. Generelt bliver uligheden større og større. Det skaber ustabilitet, og graden af tillid bliver mindre – til skade for os alle sammen.

Det bliver også et problem for hver enkelt af os i vort personlige liv. Hvis vi skal nå at udnytte alle de mange muligheder, der flimrer forbi vores øjne, så når vi i virkeligheden ingenting. Vi bliver overfladiske og forvirrede. Der er ligefrem sat en slags diagnose på den her moderne tilstand: FOMO. Det er en forkortelse for det engelske udtryk: Fear of missing out. Altså: frygten for at gå glip. Af ren og skær frygt for at gå glip af noget – står vi i fare for at miste det hele.

Svend Brinkmann foreslår en vej ud af trædemøllen. Gå glip! Vi kan bevidst vælge af gå glip af det meste. Vi har brug for ikke at jagte. Vi trænger til at fokusere. Eller som Søren Kierkegaard sagde: Hjertets renhed er at ville ét.

I virkeligheden er det en gammel, velkendt dyd, som Brinkmann promoverer med sin bog: Mådehold. For de gamle grækere var mådehold ikke bare en dyd. Det var en kardinaldyd. Det vil sige: Mådehold er selve grundlaget for de mange andre dyder. Uden mådehold kan vi ikke lære at optræde klogt, retfærdigt, modigt …

Verden har brug for, at vi viser mådehold. Naturen har brug for det. Samfundet har brug for det. Som mennesker har vi selv brug for det. Vi har brug for at genopdage skønheden i det enkle. Hjertets renhed er at ville ét.

Jesus siger: Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det … Det lyder som en selvmodsigelse. Kan det virkelig passe, at vi ligefrem skal hade vort liv for at leve? Nej, ikke i den sædvanlige betydning af ordet hade. Vi skal ikke være selvdestruktive og selvudslettende og foragte os selv. Hade betyder i den her sammenhæng det samme som at turde give slip - og gå glip.

Hvis vi elsker vort liv i den betydning, at vi grådigt vil udnytte alle muligheder til det yderste, så ender vi med at miste det hele – og os selv. Hvis vi derimod hader vort liv i den forstand, at vi tør gå glip af spændende muligheder, så vil vi erfare, at livet kommer til os af sig selv – og i sin egen ret.

I forlængelse af de stærke ord om at hade sit eget liv, bruger Jesus billedet af hvedekornet, der falder i jorden og dør. Hvis landmanden ikke tør give slip på sit korn, så kommer der ingen vækst. Det er først når han giver kornet fra sig og lader det falde til jorden, at det lever videre og bærer frugt. Det er hvedekornets lov.

Vi ejer ikke livet. Vi ejer ikke hinanden. Vi ejer ikke engang os selv. Derfor skal vi turde give slip – og gå glip, så livet kan få plads til at vokse af sig selv.

Når Jesus taler om hvedekornet, som må dø, så taler han dels om den almindelige livserfaring, som vi alle sammen kan gøre. Men han taler også om noget større. Han taler om sig selv. Han ER hvedekornet, som lægges i jorden og dør. Og af hans død vokser nyt liv frem. Han gør hvedekornet til et håbssymbol. Hvedekornet fortæller om død. Men endnu stærkere om opstandelse.

Så skal det lille hvedekorn stå for os som et håbssymbol. Som det tegn, der giver os mod til at gå glip. Når kornet falder i jorden og dør, vokser der et nyt liv frem. Så kan vi miste meget, uden at miste håbet.

Amen.

Kontakt menighedsrådene

Rødding: Jens Vestergaard,
tlf. 86 65 10 79, j.vestergaard@os.dk 
Løvel: Lars Østergard Nielsen, 
tlf. 86 69 90 58, larsoenielsen@hotmail.com 
Pederstrup: Jørgen Dalager, 
tlf. 86 69 90 96, nederskov@dalager.com

Kontakt præsten

Sognepræst
Niels-Peter Lund Jacobsen
Kirkegade 14, Rødding
8830 Tjele
Tlf. 21 64 31 64
Mail: nplj@km.dk